Skriblerier

Jeg er ikke sikker, men jeg har vistnok begået et mord engang! Der foresvæver mig et eller endet om, at jeg har slået noget ihjel, det er lidt uklart for mig, hvem, hvorfor og hvordan, men det, jeg ser nogenlunde tydeligt for mig, er det, at jeg begravede et lig ved siden af det udhus, som var et lille anneks...

Majken snøftede, men det var ikke, fordi hun var forkølet. Nej, hun snøftede, fordi hun lige havde haft sin kæreste, Andreas, i telefonen. Hun havde måske nok vidst længe, hvad der var på vej, men så længe der ikke var noget endeligt afgjort, så tillod hun sig at håbe. Men nu var tingene faldet på plads hos myndighederne. Både hos...

Jeg går rundt i de lange gange. Hvor skal jeg hen med det, jeg har i hånden? Hvem skal have det? Hvordan kommer jeg derhen? Hvad er det egentlig, jeg har i hånden?

Nu var der endelig igen en besked fra Erling! Hun havde chattet med ham på Insta i aftes. Han virkede helt vildt sød. Og han var da vist også lidt vild med hende. Var han ikke? Det syntes hun i hvert fald tydeligt, hun kunne mærke ud fra, hvordan han skrev til hende.

Kragen kom hoppende hen over det a4-ark, som lå på havebordet.

Han smilte stort og bredt, for han vidste sig sikker. Tre konger på hånden og en mere i floppet, han forhøjede indsatsen til "all in": næsten 18 tusind euro! Kom bare an! Farmand her har styr på det! Som forventet foldede de andre, men hvad pokker var det? Dealeren kaldte! Ha, han skulle blive klogere, den tosse ...

Det ringede på døren. Tommy satte filmen på pause og rejste sig. Han hjerte sprang et slag over, da han gennem glasruden så, at det var en betjent, der havde ringet på. Tommy åbnede døren. Efter en kort pause kom det: "Er du Tommy Pedersen, gift med Anita Pedersen?" Og da Tommy nikkede bejaende, fortsatte betjenten: "Jeg har desværre en...

"Det var en mørk og stormfuld nat!" Lissie lagde grinende tegneserien fra sig. Det var så sjovt, det der med Nuser, som altid begyndte sine historier på den måde, og så blev det vist aldrig rigtig til mere end det!

Anita havde været på posthuset for at hente pakken med den nye designervase, en Alvar Aalto til 2.200 kr. Det var hende, der måtte hente den, da Peter ikke kunne gebærde sig sikkert udendørs. Dårligt gående som han var, og dertil udstyret med et syn, der kun lod tingene vise sig i udflydende gråtoner, ja så var han ikke skikket...

Et par smøger og en reparationsbajer, så var Peter klar til at gå ned til sin faste udkigspost. Han lukkede entredøren bag sig og begav sig ned ad trapperne og hen til bænken.