Hjalmar

Han smilte stort og bredt, for han vidste sig sikker. Tre konger på hånden og en mere i floppet, han forhøjede indsatsen til "all in": næsten 18 tusind euro! Kom bare an! Farmand her har styr på det! Som forventet foldede de andre, men hvad pokker var det? Dealeren kaldte! Ha, han skulle blive klogere, den tosse ...

Hjalmars smil falmede og blev til at grotesk grimasse, da modspilleren lagde en straight flush på bordet: 9 til konge, alle i spar!

Han var blanket af og slukkede computeren. Han tog et par velvoksne slurke af den whisky, der altid var inden for rækkevidde. Hvad ville de sige, Anita og Pernille? Nu, hvor han blev nødt til at aflyse den planlagte ferie i Disneyland. Pernille havde glædet sig vildt i flere måneder og havde hver eneste dag snakket om alt det, hun skulle opleve! En drømmerejse for en pige på 9 år.

Hjalmar satte flasken for munden og drak begærligt.

Klokken var lidt i fem, da Anita vækkede ham. Han lå på sofaen på kontoret med alt tøjet på og var åbenbart dejset bevidstløs om på et eller andet tidspunkt. Anita var vågnet og kunne ikke forstå, hvor han var. Han blev nødt til at tilstå. Han brød sammen og tilstod grædende sin brøde. Han havde ikke grædt, siden han var barn.

Hun sagde ikke et ord, hun så ikke på ham, hun gik!

Han sad bare stille og kiggede ud i luften, da Anita og Pernille kom ind til ham to timer senere.

"Det har er jo langtfra første gang, Hjalmar", begyndte Anita, "men denne gang har du i den grad overskredet enhver grænse." Pernille kiggede på ham med store forgrædte øjne, der udstrålede afsky: "Hvordan kunne du gøre det, far? Jeg tilgiver dig aldrig. Du er den største røv på jorden. Jeg hader dig!" Pernilles stemme steg i volumen og endte helt oppe i diskanten, hvor den kappede over og blev til en højlydt hikstende hulken kun afbrudt af gentagne udbrud: "Jeg hader dig. For fanden, hvor jeg hader dig!"

Hjalmar kiggede med rødsprængte øjne på Pernille: "Jeg spiller aldrig mere om penge. Aldrig nogen sinde!" Og han mente det ... - også denne gang ...