Tommys dilemma

Det ringede på døren. Tommy satte filmen på pause og rejste sig. Han hjerte sprang et slag over, da han gennem glasruden så, at det var en betjent, der havde ringet på. Tommy åbnede døren. Efter en kort pause kom det: "Er du Tommy Pedersen, gift med Anita Pedersen?" Og da Tommy nikkede bejaende, fortsatte betjenten: "Jeg har desværre en kedelig besked til dig. Din kone har været indblandet i et trafikuheld og er kommet alvorligt til skade."

Det var nu et halvt år siden. Anita var igen kommet hjem, men i en bedrøvelig tilstand. Udover at have pådraget sig en hjerneskade, havde hun mistet førligheden i underkroppen. Desuden var hun voldsomt dopet af morfin døgnet rundt. Der var mange gøremål i forbindelse med plejen af Anita, som Tommy ikke kunne udføre professionelt, men der var ventetid på en plejebolig.

Hans telefon ringede, og et kig på displayet afslørede, at det var Marianne ... - de havde haft et forhold de sidste par måneder.

Han kiggede hurtigt på Anita, som tilsyneladende sov og gik så ud i entreen: "Hej, Tommy", lød det, "Kom over til mig i aften, jeg er helt syg efter at mærke dig! For fanden, Tommy, sig nu, at det er ok. Anita opdager det jo ikke."

Tommy svarede ikke, stod bare og kiggede på telefonen. Det for gennem hovedet på ham: Hvad skulle han gøre? Forlade Anita og dermed svigte hende på det grusomste, eller skulle han - trods alt - tage ansvaret på sig over for hende, han havde delt livet med i snart 20 år? Han var nødt til at tage en beslutning. Nu!

Kunne han leve uden sex i resten af den tid, som Anita måtte have tilbage? At tiltvinge sig sex med den mere eller mindre bevidstløseAnita kunne ikke falde ham ind. Kunne han snakke med hende om problematikken? Nej, det var jo umuligt! Sålænge Anita var uvidende om hans utroskab, var det så ok? Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af? Den floskel havde Tommy aldrig abonneret på.

Han kylede af al kraft telefonen ned i gulvet og gik med stive ben hen til barskabet og satte whiskyflasken for munden.