Kragetæer

Kragen kom hoppende hen over det a4-ark, som lå på havebordet.

Ikke, at den ikke efterlod sig spor.

Det gjorde den i høj grad, den kom nemlig direkte fra "Det væltede blækhus", et værtshus lidt syd for byen. Den syntes åbenbart, at det var et godt sted at besøge.

Det havde så som utilsigtet følge, at der på papiret nu kom de nydeligste aftryk af blækindsmurte kragetæer.

Jeg sammenlignede dem med det brev til min datter, jeg var i færd med at skrive. Det var også fyldt med kragetæer.

Måske kunne jeg ligeså godt bytte om på de to stykker papir? Det kunne sådan set være hip som hap. Min datter kunne ikke læse. Hun var endnu ikke undfanget.