Drømmejobbet

Jeg går rundt i de lange gange. Hvor skal jeg hen med det, jeg har i hånden? Hvem skal have det? Hvordan kommer jeg derhen? Hvad er det egentlig, jeg har i hånden?

Jeg bliver vinket ind i et rum, hvor der sidder flere andre personer, som har travlt med et eller andet. Skal jeg noget her? Hvad?

Jeg afleverer et stykke værktøj ... - eller er det noget andet? Hvad skal jeg nu? Jeg skal tilbage, men hvor er tilbage?

Det er frokosttid, min madpakke er blevet væk. Har nogen taget den? Den må findes. Jeg klatrer op over muren, men blot for at opdage, at min cykel er væk! Det er rigtig træls, for det sker hver dag! Hver evig eneste dag!

De andre kigger på mig, som om de vil sige "er du dum eller hvad?"

Jamen hvad skal jeg, nogen må fortælle mig, hvad jeg skal! Men hvem er nogen?

Jeg putter noget ind i maskinen, men der kommer ikke noget ud på den anden side ... - hvad sker der? Gør jeg det forkert? Eller er det noget helt andet, jeg skal?

Jeg bliver nødt til at finde frem til det sted, hvor jeg får nogle nye ting, jeg kan putte i maskinen. Men jeg farer vild i gangene, det er bare så pokkers svært at finde ud af. Jeg aner ikke, hvor jeg er. Jeg aner ikke, hvad jeg skal. Nå jo, finde et eller andet, men hvad? Og hvor?

Jeg bliver nødt til at tage bussen, da min cykel jo er væk. Men har jeg penge nok til det?

Jeg finder 23 kroner i min pung, er det nok? Jeg aner det ikke? Jeg håber det bedste.

Ikke lige mit drømmejob det her.

Så får jeg øje på Universitetet. Det ligger på Nordre Ringgade og derfra kan jeg finde hjem. Sikken lettelse! Jeg beslutter på stedet, at det her gider jeg bare ikke, jeg giver pokker i jobbet og tager hjem! Hjem ved jeg, hvor er! Hjem er hjemme!