Ugens ord er "vigtigste"
Der er naturligvis en million forskellige ting, som mennesker hver for sig opfatter som det vigtigste, det vigtigste i deres liv:
Børn, familie, et godt helbred, at godt og spændende job, at forenes med Gud, at leve et gudfrygtigt liv, en akademisk udfordring, penge, magt, sex, kærlighed, at blive nr. 1, at vinde, at opnå mest mulig nydelse, at skabe noget kreativt, at spille spil, at spille musik, at .... - you name it. Der er stadig 999.983 andre ting, man kunne nævne. Ting, som folk prioriterer over alt andet.
Giver det nogen som helst mening at tale om det vigtigste i livet som noget, der er objektivt? Noget, der gælder (eller burde gælde) for alle?
Tager man de kristne briller på, kan man ty til Paulus' 1. brev til korintherne (se billedet) eller til Matthæus Evangeliet, kap. 22, v. 34-40:
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: "Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne."
Altså det vigtigste i ethvert menneskes liv er (eller bør være): Elsk Gud og elsk din næste som dig selv!
Hvis man vil fundere lidt over, hvem min næste egentlig er, så kan et godt udgangspunkt være denne artikel af forhenværende sognepræst Jens Ole Christensen: