Ugens ord er "tråde"
Ordet "tråde" kan have mange betydninger:
- at tråde (el. træde en nål)
- tråde som som i bomuldstråde
- kommentarer til et enkelt emne i et debatforum på nettet
- at trække i trådene
- at slå på tråden
- der kan være en råd tråd i historien
- at tabe tråden
- og mange, mange flere
Men det er slet ikke det, jeg vil koncentrere mig om her og nu. Det er derimod sprogets udvikling eksemplificeret ved udviklingen af "traade" til "træde".
Se fx denne tekst fra 1658 fundet i Den Danske Ordbog (BT I. 147, 1658):
ofvervinde dennem oc traade dennem under sig.
På nudansk: "overvinde dem og træde dem under fode."
Ud af syv ord er kun to uændrede frem til i dag, hvordan og hvorfor sker sådan noget?
Personligt har jeg altid været temmelig konservativ, hvad angår sproglige ændringer. Jeg afskyr, når der - som i dag - indføres flere og flere engelske ord i Retskrivningsordbogen. Tag fx den engelske hilsen "hey"! Ja, det ord står faktisk opført i den danske Retskrivningsordbog. 😣
Dansk Sprognævn, som forestår udgivelsen af Retskrivningsordbogen, forsvarer sig med, at nævnet ikke skal være et normativt organ, men derimod et rent deskriptivt organ, altså: der skal i Retskrivningsordbogen optages sproget, som det faktisk skrives og tales og ikke, som det burde skrives og tales!
Enhver sproglig ændring starter som noget, de fleste vil kalde en fejl. Hvis "fejlen" bliver udbredt i befolkningen, så vil den med tiden blive godkendt og dermed ikke længere være en fejl. Det er især synlig her i dag, fordi de såkaldte fejl lynhurtigt spreder sig via de sociale medier og via den digitale kommukation i øvrigt.
Det drejer sig ikke kun om stavning og udtale af de enkelte ord, det drejer sig også om sætningsopbygninger. Og så er der de mange engelske faste udtryk, som en eller anden sproglig klamphugger har oversat med Google eller lignende værktøj. Disse udtryk udbredes også lynhurtigt. Et ud af utallige eksempler herpå kunne være det frygtelige udtryk "at have nogens ryg". "Jeg har din ryg" betyder "jeg bakker dig op". For 10 år siden var udtrykket helt ukendt, men så dukkede det plusdelig op som en primitiv oversættelse af det engelske udtryk "to have someone's back".
Men jeg bliver desværre nødt til at erkende, at der ikke er nogen vej tilbage! Sproget afvikler sig (undskyld: "udvikler sig, mente jeg! 😆) i disse år hurtigere og hurtigere.
Jeg kan kun sige:
