Ugens ord er "lodning"

LODNING

ChatGPT definerer "lodning" som en termisk proces, der bruges til at sammenføje to eller flere metalkomponenter ved hjælp af et tilsatsmateriale, kaldet loddemetal.

Men når jeg hører ordet "sammenføje", så tænker jeg nok først på det kendte skriftsted fra Matthæus Evangeliet kap. 19, vers 4-6:

Han [Jesus] sagde: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød."

Det er altså iflg. Matthæus Jesus selv, som siger de bevingede ord "Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille".

Men var det nu faktisk Jesus selv, som udtalte disse ord? Nu talte Jesus jo næppe dansk, så i første omgang kan man sige, at Jesu ord er oversat ad to omgange, først fra aramæisk til græsk og derefter fra græsk til dansk (I "gamle" dage endvidere med tysk som mellemled mellem græsk og dansk).

For det andet ved man, at Matthæus Evangeliet først er skevet (på græsk) omkring 50 år efter Jesu død, så rigtig meget kan gennem årtiers mundtlige overleveringer være både fjernet, glemt eller tilføjet.

Ingen ved derfor noget som helst  præcist om, hvad Jesus faktisk sagde på aramæisk, men man kan ikke desto mindre have en rigtig god fornemmelse af, at teksten, som den ser ud i dag på dansk, nok ikke rammer helt ved siden af.

Og hvorfor mener jeg så det? Fordi nyere forskning i højere og højere grad viser, at mundtlige overleveringer i forbløffende grad kan anses for at være ret præcise!

Se dette citat af teologen Greg Boyd:

To summarize, it seems we have every reason to conclude that the oral traditions about Jesus in the early church were passed on in a generally reliable fashion. Notes taken during Jesus' ministry would have constrained the extent to which these traditions could have evolved. But, even more significantly, everything we're learning about oral traditions in orally dominated cultures suggests that the earliest Jesus communities would have cared about the historicity of their traditional material and would have been perfectly capable of preserving this historicity. And this, of course, is not good news for anyone who insists that the Gospels' portrait of Christ is largely, if not entirely, legendary.

Hele teksten, som citatet er et uddrag fra, kan ses her: How Reliable were the Early Church's Oral Traditions?

Fundamentalistiske kristne vil slet gå ind i den slags diskussioner, for de ved (!), at alt - ord for ord - hvad der står i Bibelen er Guds Ord og dermed en ufejlbarlig beskrivelse af, hvad der faktisk fandt sted.

Men ud fra en sober vurdering må man konkludere, at det nok ikke er helt så enkelt. I moderne protestantisk kristendom er der jo netop åbnet for en anderledes tilgang til problematikken.

Så jeg vil konkludere, at hvis man går ind for en uforbeholden fordømmelse af skilsmisser uden moderationer af synspunktet, så er man helt ude i hampen! Men det er jo ikke desto mindre en idé, som såvel Den katolske kirke som visse andre kristne denominationer abonnerer på.

Men:

Skilsmisse bør naturligvis aldrig være det første valg - hverken for kristne eller andre, tværtimod kan der være rigtig mange gode grunde til at betragte en skilsmisse som en sidste udvej, enten af hensyn til en selv eller af hensyn til eventuelle børn. Enhver skilsmisse har ofre, men tit vil der være endnu større negative konsekvenser ved alternativet: at forblive i et kærlighedsløst og/eller voldeligt ægteskab eller i et ægteskab eksempelvis præget af misbrug.

For at vende tilbage til udgangspunktet: Nogle lodninger holder, andre gør ikke! I nutidens Danmark ender meget tæt på halvdelen af alle ægteskaber i en skilsmisse!

Men hvorfor overhovedet hylde ægteskabet som institution? Det er der mange grunde til. Talrige undersøgelser viser, at par, som bliver sammen, ender i bedre job, har bedre økonomi, giver deres børn mere stabile opvækstbetingelser og har bedre helbred.

Og sidst, men ikke mindst: Et godt ægteskab er et godt venskab med alt, hvad det indebærer! Forelskelse alene holder ikke! Den ebber stille og roligt ud hen ad vejen og bliver i stedet til venskab, forståelse, delagtighed i glæder og sorger, omsorg, fælles historie, intimitet, hengivenhed ... - men også en forpligtelse over for hinanden, en forpligtelse til at være der for hinanden, uanset hvad skæbnen byder ind med ❤.