Ugens ord er "konvertere"

KONVERTERE

(Opdatering 20/7-2026: Jeg har pr. 30/6 igen meldt mig ud af Folkekirken. Jeg kan selv med min bedste vilje ikke abonnere på Trosbekendelsen. Treeningheden er et forvrøvlet begreb, og Gud har mange sønner og døtre, ikke kun Jesus. Og så tror jeg fuldt og fast på reinkarnation).

Jeg tror ikke på tilfældigheder, så det gav en gib i mig, da ugens ord viste sig at være "konvertere"! Det er faktisk kun to måneder siden, at jeg konverterede fra Den romersk-katolske kirke til Folkekirken.

Og hvorfor gjorde jeg så det?

Faktisk er der mange grunde til, at jeg valgte at forlade Den katolske kirke; de væsentligste er nok:

• Præsternes cølibatskrav. (det er efter min uforbeholdne mening en helt afgørende årsag til de sex-skandaler, der har været både i Danmark og andre steder).
• Udelukkelsen af kvinder fra præstegerningen.
• Synet på sex som noget, der kun må "dyrkes" med henblik på børneavl! Eksempelvis betragtes både onani og oralsex som en synd i Den katolske kirke.
• Forbud mod brug af prævention og forbuddet mod skilsmisse (derimod er jeg stadig imod fri abort og kirkelig vielse af homoseksuelle).
• Den absolutte topstyring af kirken.
• Bibelen henvises i praksis til andenpladsen efter katekismen og Kirkens tradition i øvrigt.
• Kun én udlægning af troen accepteres, og det er den, man finder i Den katolske kirkes meget omfattende katekismus (den danske udgave er på 807 sider!), hvor alt er skåret ud i pap. Tænker man over det, kan man se den katolske katekismus som en videreudvikling af Moseloven med alle dens absurde krav og bestemmelser. Noget, som Luther tog stærkt afstand fra.

Se evt. https://www.nytliv.dk/resource/moseloven-hvad-forpligter/

Et citat fra den ungarske prebyterianer Adolph Saphir præciserer helt kort denne tanke:

Så længe vi holder os til lovens gerninger, forsøger vi at bygge. Og så længe vi bygger, bliver vi ikke opbygget.

Og så på det mere personlige plan:

Jeg fandt ingen inderlighed, samhørighed og fællesskab i Den katolske kirke. Tværtimod følte jeg mig i flere sammenhænge "sat uden for døren" qua fraskilt og kritisk tænkende.

Men jeg vil gerne tilføje, at jeg aldrig mødte den holdning hos præsterne i Aarhus, dem har jeg altid kun haft godt at sige om. Problemet var lægfolket og det "højere" rangerende kleraki ...