Ugens ord er "italiensk"

27-03-2026
Typisk italiensk bybillede
Typisk italiensk bybillede

ITALIENSK

Mange ting kan selvsagt beskrives med ordet "italiensk": sproget, maden, kulturen, temperamentet osv.

Jeg er selv ret begejstret for især det italienske sprog og det italienske køkken (dog ikke morgenmaden, som er nærmest ikke-eksisterende). Dertil kommer klimaet, især som det udspiller sig i det centrale og sydlige Italien.

Jeg (vi!) har besøgt landet adskillige gange: Rom, Sicilien, Umbrien og Apulien. I Umbrien har det det faste holdepunkt altid været Assisi, hvor den nok bedst kendte helgen St. Franciscus (Frans af Assisi) blev født i året 1181 (død 1226).

Huset med trappen har vi lejet flere gange (Assisi).
Huset med trappen har vi lejet flere gange (Assisi).

Vil du vide mere om den Hellige Frans, så læs den danske forfatter Johannes Jørgensen, som har skildret ham i flere biografier.

Også Spello, Spoleto og Perugia er på listen over umbriske byer, som vi har besøgt.

Vi har også været til generalaudiens hos pave Johannes Paul II (en meget stor oplevelse), og derudover har vi i Italien generelt set og oplevet utallige spændende ting.

Som der står på siden "om", har jeg også forsøgt mig at lære italiensk. Efterhånden opnåede jeg et rimeligt niveau, men meget er desværre igen forsvundet i glemselens tåger ...

Det er også blevet til rigtig mange kirkebesøg, ikke kun som turister, men som aktive deltagere i messerne, både hverdagsmesser, højmesser og processioner.

Det blev efterhånden rimelig nemt for mig at følge med i messerne på italiensk, ikke mindst Fadervor, som selvfølgelig er en fast ingrediens i alle messer:

Padre nostro, che sei nei cieli, sia santificato il tuo nome, venga il tuo regno, sia fatta la tua volontà, come in cielo così in terra.
Dacci oggi il nostro pane quotidiano, e rimetti a noi i nostri debiti come noi li rimettiamo ai nostri debitori, e non ci indurre in tentazione, ma liberaci dal male. Amen.

Herunder fremføres Fadervor på smukkeste vis af et børnekor fra Taormina, Sicilien:

Share