Ugens ord er "citronsyre"
CITRONSYRE
Pyha, den var ikke nem: at komme fra dette ord frem til noget fornuftigt, men ad kringlede veje er det måske alligevel lykkedes:
Den kemiske formel for citronsyre er C₆H₈O₇. Men syren har også en anden betegnelse, som bruges i bl. a. fødevareindustrien, nemlig E330. Der er som bekendt rigtig mange såkaldte E-numre.
Ét af de godkendte (!) stoffer, som fødevareeksperterne på trods af godkendelsen ikke mener, vi burde sætte tænderne i, er nitrit (E 249 og E 250), der bliver brugt som konserveringsmiddel og rødt farvestof til kød. Og det er stoffer som dette, der farver vores holdning til E-numre.
Citronsyre er derimod en helt naturlig ingrediens i citrusfrugter og er på ingen måde risikabel at indtage, medmindre det sker i ekstreme doser. Men snakker vi om ekstreme mængder, da er alt jo farligt at indtage, selv noget så uskyldigt som vand. Faktisk er det livsfarligt at drikke en så beskeden mængde som 2 liter vand på 20 minutter!
Citronsyre har altså betegnelsen E330.
Men: "Uha, de dér E-numre, de er jo da vist farlige! Det er jo giftstoffer, og der er jo også noget med ultraforarbejdet mad! Så nej: vi skal sandelig for alt i verden undgå E330!"
Præcis det samme kan siges om rødbedesaft og betegnelsen E162.
Den samme ting betegnes på to forskellige måder, men fremkalder vidt forskellige reaktioner hos de personer, som hører betegnelserne.
Det er noget, som i høj grad bruges bevidst i den offentlige debat af folk, som ønsker at fremkalde bestemte reaktioner.
Svangerskabsafbrydelse, abort, fosterdrab, barnemord eller bare mord henviser alle til samme hændelse, men den følelsesmæssige effekt er enorm forskellig efter hvilke ord man anvender.
Andre eksempler:
- militær operation / krig
- grøntsager / kaninfoder
- gris / produktionsenhed
- indvandrer / migrant / kulturberiger (bruges kun negativt)
- nedskæring / besparelse / effektivisering / omstilling ...
Osv. osv. osv., find selv flere, der er utallige!
Det er forbistret vigtigt at være sig meget bevidst om, hvordan vi bruger ordene. Vi kan ved at bruge farvede ord meget nemt komme til at afskære enhver samtale, endog før den er begyndt.
Derfor skal man også i kristelige sammenhænge passe meget på ikke at bruge et vokabular, som støder andre bort. Man skal i samtaler med mennesker, som er kirkefremmede, absolut ikke slynge om sig med indforståede gloser som fx:
- Helligånd
- frelse
- halleluja
- omvendelse
- nåde
- amen
- synd
- forsoning
- fortabelse
Fortsæt selv listen ...
De fleste kirkefremmede vil enten slet ikke forstå, hvad der bliver sagt, eller de vil opfatte ordene på en fuldstændig anderledes måde end den intenderede. Eller måske vil de føle afsmag for den "sødladenhed", mange føler er forbundet med det kristelige sprog.
Tal dansk, ganske almindelig hverdagsdansk!
Efter jeg havde skrevet ovenstående, fandt jeg denne fremragende artikel af journalist og forfatter Svend Løbner: Religion i sproget, som fremhæver nogle af de samme pointer, som jeg også har prøvet at gøre gældende.
Og det bringer mig frem til en ubetinget anbefaling af Bibelen på hverdagsdansk:
