The Blacklist

16-04-2026

Jeg ser en del serier på Netflix. For tiden bliver det nu ikke til så mange forskellige, da jeg er i gang med The Blacklist på 220 episoder fordelt over 10 sæsoner! Jeg er p.t. omkring 75% igennem. Ca. midt i serien måtte jeg lige have en pause på en måneds tid, men jeg er nu godt i gang igen.

Fordelen ved lange serier er, at man kommer rigtig godt ind under huden på personerne. Problemet kan være, at også kan være mange gentagelser. Personerne udvikler sig løbende endog ganske meget, men visse ting går igen ...

Fra Wikipedia (tilpasset):

The Blacklist er en amerikansk action og krimi tv-serie, der havde premiere på NBC den 23. september, 2013. Serien følger Raymond "Red" Reddington (James Spader), en tidligere marinesoldat, senere kriminel og nr. 1 på FBI's "most-wanted-list", der i episode 1 overgiver sig på FBI's hovedkvarter efter at have undgået at blive fanget i mere end 20 år. Trods risikoen for dødsstraf forsøger han at indgå en immunitetsaftale med FBI, da han på sin Blacklist har en lang række navne på farlige kriminelle. Reddington har dog en særlig regel, hvis han skal hjælpe FBI: han arbejder kun med Elizabeth Keen (Megan Boone), en kvinde, som ingen inden for FBI kender, men som senere bliver ansat, hvilket bliver starten på en hæsblæsende rejse, der ikke blot indeholder blodige og ubehagelige oplevelser, men som også bliver en følelsesmæssig og frusterende jagt efter svar på hendes fortid.

Herunder et par billeder og et meget kort klip fra serien:

Share