Stemmeret / stemmepligt?

16-03-2026
Hizb ut-Tahrir opfordrer konsekvent danske muslimer til at boykotte folketingsvalg og andre demokratiske valg, da de anser deltagelse for at være haram (forbudt i islam). Organisationen mener, at demokrati er uforeneligt med islam, og at man bør arbejde for et kalifat i stedet (ChatGPT).

Dette er én af begrundelserne for at flere patier ønsker organisationen forbudt.

Se fx dette Forslag til folketingsbeslutning: https://www.folketingstidende.dk/samling/20251/beslutningsforslag/B42/20251_B42_som_fremsat.pdf

Lad mig sige det straks: Der er rigtig mange gode grunde til at bekæmpe Hizb ut-Tahrir, men at de opfordrer til boycot af folketingsvalg er ikke en af dem!

Modstanden mod at deltage i folketingsvalg findes også hos mange andre i dagens Danmark. Fx er også Jehovas Vidner imod:

Jehovas Vidner deltager generelt ikke i folketingsvalg, kommunalvalg eller andre politiske valg. Deres politiske neutralitet er forankret i troen på, at de udelukkende er loyale over for Guds rige (ChatGPT).

Der kan være andre gode grunde til at boycotte valgene,. Eksempelvis hvis man synes, at hele det politiske cirkus ikke er andet end gøgl og spil for galleriet 😃.

Eller hvis man er imod parlamentarismen som system. Det er ikke svært at finde argumenter for at opfatte vores parlamentariske system som et skalkeskjul for kapitalismen: Parlamentet giver folket en illusion af indflydelse, mens staten i virkeligheden sikrer kapitalismens overlevelse og fremme gennem love og reguleringer, der favoriserer de økonomiske eliter.

Man kan også - måske med god grund - mene, at befolkningen generelt er for uoplyst og/eller ubegavet til at kunne tage stilling til komplekse emner og derfor ikke er egnede til at udøve nogen form for stemmeret.

Men lad det være slået helt fast:

Vi har ikke stemmepligt i Danmark, og det er noget vrøvl at omtale "det at stemme" som en "borgerpligt".

For en god ordens skyld: Jeg afgiver min stemme d. 24. marts! Men jeg afslører ikke på hvem.

😂

Share