Lunas vilje

Luna kom lige fra skole, hvor hun havde haft en dejlig dag. Ikke så meget på grund af skolen som sådan, men på grund af Tobias. De havde været kærester i flere uger, og deres forhold blev mere og mere glødende. Hun kunne næsten ikke vente til i aften, hvor de havde aftalt at sove sammen. For første gang! Luna glædede sig så meget, at hun havde ondt i maven.

Nogle timer senere, hvor Luna i mellemtiden ikke havde lavet andet end at ligge på sin seng og fantasere om Tobias, kaldte moren nede fra stueetagen: "Luna, der er mad". Hun sukkede højlydt og gik ned ad trapperne og ind til spisebordet, hvor faren allerede sad klar. Det duftede godt, men kunne hun overhovedet spise noget?

Det var fadkoteletter med champignons, som stod på menuen. Det var en af Lunas yndlingsretter, og alligevel sad hun bare og stak til maden.
"Spis nu noget mad", kom det insisterende fra faren. Luna lagde bestikket: "Jeg sover forresten hos Tobias i nat." Forældrene kendte godt Tobias og kunne godt lide ham, men der var åbenbart en grænse:
"Det kan du godt glemme alt om, Luna! Du er kun 15 år!" kom det fra faren. "Det er du slet ikke gammel nok til. Glem det!" Moren kiggede lidt sky på manden og forsvandt lydløst ud i køkkenet.
"Altså far, vi skal bare hygge os, høre musik og spille spil og den slags. Må jeg ikke godt?"

"For fanden da. Forstår du ikke, hvad jeg siger? Svaret er nej! Slut!" Faren bankede i bordet, så heller ikke det var i tvivl om, hvad han mente.

Luna trak sig lidt tilbage på stolen, nu var det tid for plan B. Hun tog en dyb indånding: "Forresten far, når du kommer ind til din computer, så tjek lige din internethistorik? Den er rigtig spændende".

Faren gispede, blev kokrød i hovedet og kiggede stjålent ud mod køkkenet. Man kunne have hørt den berømte knappenål falde til jorden. Han rømmede sig og sagde med sprukken stemme: "Hm, Luna. Det er måske alligevel ok, det der med Tobias, men du skal være hjemme inden frokost i morgen. Er det en aftale?"