Jazz

06-07-2026

Der regnes ofte med 6 hovedgenrer inden for jazzens verden:

  • smooth jazz
  • blues
  • fusionjazz
  • freejazz
  • swing jazz
  • bebop jazz

Nærmere beskrivelser af genrerne og af deres mest kendte udøvere kan ses her:

https://jazzklubben.dk/jazzens-stilarter-jazzgenre/

Første gang jeg blev bidt af jazzens specielle lyd, var nok, da jeg hos en klassekammerat hørte en plade med Chris Barber. Jeg var vild med musikken og hørte pladen hver gang, jeg var på besøg hos ham.

Her er et af hans kendeste numre, nemlig Petite Fleur fra 1957:

Senere foretrak jeg bluesgenren, her eksempliceret af Muddy Waters med Can't get satisfied fra 1948:

Der findes også forrygende gode nutidige danske blues bands, fx Delta Blues Band, her med Look over younder fra 2011:

Egentlig kunne jeg godt tænke mig at have været jazzmusiker, men det har altid været og vil vedblive at være en fuldstændig urealistisk drøm. Jeg kan ikke spille spontant, spille "uden om hjernen", så at sige. Mine fingres bevægelser styrer jeg bevidst, og dermed bliver mit spil alt for krampagtigt og langsomt. Kan man lære at spille "uden hjerne"? Måske til en vis grad, men jeg tvivler ... - det der med at lade alt gå gennem hovedet først er nok et personlighedstræk, som er mere eller mindre medfødt.

Under alle omstændigheder er jeg nu blevet for gammel, motorikken er ikke, hvad den har været. Lidt gigt i fingene har også blandet sig ... - førhen har jeg ellers forsøgt mig med både guitar og klaver, men uden det helt store internationale gennembrud 😆

Share