At spilde tiden

13-03-2026

Hvad vil det sige at spilde tiden?

Spørger man ChatGPT, får man følgende svar:

At spilde tiden er subjektivt, men defineres ofte som at bruge sin begrænsede tid på aktiviteter, der ikke bidrager til ens mål, trivsel, personlige udvikling eller meningsfuld glæde. Det involverer ofte vaner som overdreven skærmtid, bekymringer, eller ustruktureret tid, der fører til kedsomhed og manglende nærvær.

Well, måske? Jeg stødte på en anden (og ret genial) formulering af en tilfældig bruger på reddit:

Den eneste "spildte tid" er det, du vælger at mærke som spildt. Hvert øjeblik i livet er værdifuldt og har lektioner, der skal læres.

Nemlig! Hvis jeg en given dag bruger 2 timer på Netflix og 2 timer på videospil, har jeg så spildt tiden? Nej! I hvert fald ikke nødvendigvis.

Hvis jeg har dårlig samvittighed over det, så skulle jeg måske bare lære at slappe af ...?

Har jeg i mindre grad spildt tiden, hvis jeg går en tur i skoven? Eller tager en tur i fitnesscentret?

Nej, det afhænger igen af, hvordan du har det med det. Lad os tage den klassiske historie om manden, der sidder i kirken og tænker på kroen. Bruger han sin tid tid bedre end manden, der sidder på kroen og tænker på kirken? Næppe ...

Jeg vil sige det sådan: Vær fuldt til stede i det du gør, uanset hvad det er. Drik, når du drikker. Syng salmer, når du synger salmer. Spil, når du spiller. Spis, når du spiser osv. osv. Og nyd det! Eller bare slap af!

NB: Dette er naturligvis ikke et carte blanche til at gøre hvad som helst! Der kan være mange gode grunde til at man fx ikke skal slå sin kone ihjel, men det har ikke noget at gøre med, hvorvidt man spilder tiden eller ej! 😉

Share